89 34 35 36

Hvis du ikke når at få taget stilling til spørgsmålet om, hvem der skal arve dig, når du dør, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser for dem, du efterlader. For eksempel kan din ægtefælle eller samlever risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis der ikke er orden i papirerne. Og dine børn risikerer at miste ½ af den arv, du har efterladt dem, hvis de bliver skilt fra deres ægtefælle. 

Der er mange gode grunde til at oprette et testamente. Med et testamente kan du bl.a:

  • sikre arven til din ægtefælle eller din samlever. Dette er især relevant, hvis I har enten fælles børn eller børn fra tidligere forhold.
  • omfordele arven. Det er ikke sikkert, at dine ønsker er svarende til arvelovens, og der kan være mange grunde til, at du ønsker at ændre på fordelingen af arven til dine arvinger. Det kan fx være, at du ønsker at begunstige et barnebarn eller en svigerdatter/svigersøn. 
  • sikre at arven bliver særeje for dine arvinger, således at de ikke skal dele med en ægtefælle ved skilsmisse.
  • forebygge uenighed mellem arvinger om fordelingen af aktiver. I et testamente kan du ikke blot tage stilling til, hvor mange kroner og øre en arving skal have, men også hvem der skal have ret til hvilke af de ting, du efterlader dig.
  • begunstige en velgørende forening og samtidig spare arveafgift.

Nedenfor kan du læse mere om, hvorfor det kan være en god ide at oprette testamente, hvis man er ugift samlevende, ægtefæller eller enlig.
 

Ugift samlevende

Lever I sammen uden at være gift med hinanden, arver I ikke automatisk hinanden – uanset hvor længe I har boet sammen, uanset om I har fælles økonomi og ejer aktiver i fællesskab, og uanset om I har fælles børn.

Der er kun en ting, der kan sikre, at I arver hinanden, og det er et testamente. 

Ugifte uden børn

Såfremt I ikke opretter testamente, og I ikke efterlader jer børn, vil det være den afdødes forældre (hvis de ikke lever, så afdødes søskende), der arver afdødes aktiver. Et arveafkald fra afdødes familie bevirker ikke, at arven går til samleveren. Familien kan heller ikke uden store skattemæssige konsekvenser forære arven videre til den af jer, der måtte blive længstlevende.

Hvis I ønsker at arve hinanden, skal I oprette et testamente. Så længe I ikke har børn, kan I bestemme, at hele formuen efter den af jer, der måtte blive førstafdøde, skal tilfalde den anden. 

Ugift samlevende med børn, enten fælles børn eller børn fra tidligere forhold

Såfremt I har børn, enten fælles børn eller børn fra et tidligere forhold, og I ikke har oprettet et testamente, vil det være børnene, der arver, når den ene af jer dør.

Børnene skal have deres arv udlagt kontant, det vil sige, at børnene fx ikke kan arve afdødes halvdel af huset eller bilen; det må den længstlevende af jer således fx købe af dødsboet og via det  udbetale børnene deres arv kontant. Hvis mindreårige børn arver mere end kr. 75.000,00, skal arven anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, indtil barnet bliver 18 år. Dette er ensbetydende med, at hverken den længstlevende af jer eller børnene kan disponere over arven.

Et arveafkald fra børnene bevirker ikke, at arven går til den længstlevende af jer. Børnene kan heller ikke uden store skattemæssige konsekvenser forære arven videre til den af jer, der måtte blive længstlevende, heller ikke selvom børnene er myndige.

Hvis I ønsker at arve hinanden, skal I oprette et testamente.

Hvis I har boet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn og i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab, er det muligt at oprette et udvidet samlivstestamente.

Med et udvidet samlivstestamente kan I sikre, at længstlevende arver 7/8 af det, som falder i arv efter førstafdøde.

  - 22,7 KB                                      

Længstlevendes egen formue indgår ikke i opgørelse af, hvad der falder i arv efter førstafdøde.

I testamentet vil I endvidere skulle tage stilling til, hvorledes arven skal fordeles, når længstlevende er gået bort, herunder fordelingen mellem jeres børn. Dette er særligt relevant, hvis I har børn fra tidligere forhold.

Det er muligt at bestemme i testamentet, at børnenes arv skal være særeje, således at jeres børn ikke skal dele den arv, de har modtaget fra jer, med deres ægtefælle i tilfælde af, at de bliver skillt efter jeres død.

Det er ligeledes muligt at indføje bestemmelser om båndlægges af den arv, som jeres børn modtager fra jer.

 

Testamente mellem ægtefæller

Såfremt I er gift med hinanden, har I ret til at modtage arv fra hinanden. Men det at I er ægtefæller, er ikke ensbetydende med, at I arver alt efter hinanden i alle tilfælde.

Ægtefæller uden børn

Såfremt I lever sammen som ægtefæller, og I ikke har børn, heller ikke fra tidligere forhold, vil den af jer, der bliver længstlevende, arve alt efter førstafdøde. Dette følger automatisk af arveloven.

Arveloven har også taget stilling til, hvad der skal ske, når den længstlevende dør. Ifølge arvelovens § 15 vil arven efter længstlevende blive delt med ½ til hver af ægtefællernes familier. Dette gælder uanset om længstlevendes formue er vokset eller formindsket efter førstafdødes død. Bestemmelsen gælder ifølge arveloven ikke, hvis længstlevende

  • har indgået nyt ægteskab. Så vil det i stedet være den nye ægtefælle, der arver hele boet efter længstlevende.
  • efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af § 87,
  • efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af § 87. Så vil det i stedet være samleveren, der arver.
  • efterlader sig børn. Så vil det i stedet være børnene, der arver hele boet efter den længstlevende

Hvis ikke I ønsker at arven efter længstlevende skal deles mellem hver af jeres familier, eller hvis i omvendt ønsker at sikre, at førstafdødes familier modtager arv, når længstlevende dør, uanset at længstlevende fx gifter sig igen, er det nødvendigt at oprette et testamente.

Ægtefæller med fælles børn eller børn fra tidligere forhold

Når den ene af jer dør, vil den længstlevende automatisk arve ½ af hvad der falder i arv efter førstafdøde. Den anden halvdel går til afdødes børn.

Såfremt der i ægteskabet er formuefællesskab (hvilket der er medmindre, der er oprettet særeje), vil man først skulle opgøre formuefællesskabet, jf. nedenstående eksempel for at finde frem til størrelsen af den formue, der falder i arv efter førstafdøde.

 

 - 18,7 KB

 

 

I ovenstående taleksempel vil det være kr. 1.900.000, der falder i arv efter førstafdøde.

Hvis I ønsker, at den længstlevende af jer skal arve mere end ½ af, hvad der falder i arv efter førstafdøde, skal I oprette et testamente.

Såfremt I efterlader jer børn, er det muligt at testere over ¾ af formuen fra hver af jer. Den sidste ¼ er tvangsarv, og denne fordeles i overensstemmelse med arvelovens regler.

I kan således med et testamente sikre, at længstlevende udtager 15/16 af den samlede formue.

  - 19,7 KB

Med førnævnte taleksempel vil længstlevendes formue efter dødsfaldet udgøre kr. 3.562.500.

I testamentet vil I endvidere skulle tage stilling til, hvorledes arven skal fordeles, når længstlevende er gået bort, herunder fordelingen mellem jeres børn. Dette er særligt relevant, hvis I har børn fra tidligere forhold.

Det er muligt at bestemme i testamentet, at børnenes arv skal være særeje, således at jeres børn ikke skal dele den arv, de modtager fra jer, med deres ægtefælle i tilfælde af at de bliver skilt efter jeres død.

Det er ligeledes muligt at indføje bestemmelser om båndlægges af arven til jeres børn.

 

Testamente enlig

Såfremt du ikke har børn og ikke er gift, bestemmer arveloven, at det er dine forældre, der arver dig. Dine forældre arver hver ½ af det du efterlader dig.

Er dine forældre døde, vil arven i stedet gå til dine forældres børn (dine hel- og halvsøskende) eller deres børn (dine nevøer og niecer). Dine forældre, søskende og nevøer og niecer er omfattet af det, arveloven kalder 2. arveklasse.

Var du enebarn, eller er dine søskende døde uden at efterlade sig børn, vil arven efter dig gå til dine bedsteforældre, og såfremt de også er døde vil arven gå til dine bedsteforældres børn (din moster, morbror, faster eller farbror). Dine bedsteforældre, moster, morbror, faster og farbror er omfattet af det, arveloven kalder 3. arveklasse.

Efterlader du dig hverken børn, ægtefælle, forældre, søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre, mostre, fastre eller onkler, går din arv i statskassen, medmindre du har oprettet et testamente. 

 - 25 KB

 

Hvis du er enlig, og det fx er dine søskende, der skal arve dig, eller du ønsker at testere din formue til en ven, kan det være en god ide at oprette et testamente/indsætte en bestemmelse i testamentet, hvor du testerer en del af arven til en velgørende forening, fx kræftens bekæmpelse, Røde Kors, Julemærkefonden mv. Du kan testere 33% af arven efter dig, uden at dette betyder, at nettoarv til fx dine søskende eller din ven reduceres; det er alene afgiften til staten, der bliver reduceret.

Dette skyldes, at dine søskende eller en nær ven skal betale såvel den almindelige boafgift på 15 % som en tillægsboafgift på 25 %, mens den velgørende forening ikke skal betale arveafgift. Det kræver blot, at der samtidig med begunstigelsen af foreningen indsættes en bestemmelse om, at den boafgift og tillægsboafgift, som fx dine søskende eller nære ven skal betale, skal tages fra det beløb, som foreningen skal modtage.  

Med et taleksempel ser dette sådan ud:

Eksempel, hvor forening ikke arver:

Du efterlader dig kr. 1.000.000.

Dine søskende/ven skal arve det hele

Arve total

Arv til søskende/ven

Boafgift

Till. afgift

Velgørende forening

1.000.000

667.211

110.385

222.404

0

 

 

Eksempel hvor, forening tillige arver:

Du efterlader dig kr. 1.000.000.

Dine søskende/ven modtager arv efter dig, men det skal en velgørende forening også.

Arve total

Arv til søskende/ven

Boafgift

Till. afgift

Velgørende forening

1.000.000

667.211

60.467

151.686

120.636

 

 

 

Læs meget mere om testamenter her