89 34 35 36

Som medlem af DANSKE SENIORER har du mange fordele. Dette er bare en af dem:

Samarbejdet mellem DANSKE SENIORER og UNIVERSADVOKATER indebærer, at du gratis kan få svar på mindre juridiske spørgsmål.

Du kan finde ud af,

  • om du har behov for et testamente, en fremtidsfuldmagt, et behandlingstestamente ...
  • om du selv kan klare erstatningssagen, hvis du er faldet og kommet til skade
  • om det er klogt ikke at have advokathjælp, når du skal sælge din bolig
  • om du arver det, du har krav på
  • hvor stor sandsynlighed, du har for at vinde eller tabe en retssag
  • ... og meget mere.

Og ikke mindst kan du på forhånd finde ud af, hvad det koster, at vi hjælper dig videre.

Du får aldrig en regning fra os, uden at vi på forhånd skriftligt har meddelt, at fra nu af er det ikke gratis længere.

UNIVERSADVOKATER arbejder også meget med erhvervsret, og bistår dig gerne også vedrørende erhvervsforhold og virksomhedsdrift, bare ikke som en del af samarbejdsaftalen med DANSKE SENIORER, der kun omfatter privatlivets forhold.

Vi har mange klienter, og det kan tænkes, at du ønsker vores hjælp med noget, der involverer allerede bestående klienter, eller som konflikter med deres interesser i snæver forstand. I så fald er vi nødsaget til at meddele dig, at vi desværre ikke kan hjælpe. Tilsvarende er du naturligvis som klient selv beskyttet mod, at vi rådgiver mod dig. 

Socialret, herunder offentlige ydelser, skatteret, strafferet og udlændingeret kan vi desværre ikke hjælpe dig med.

Dette er bare noget af det, vi hjælper dig med

  • Ansættelsesret
  • Arv
  • Byggeret
  • Databeskyttelse
  • Dødsboer
  • E-handel
  • Entrepriseret
  • Erstatning
  • Familieret
  • Fast ejendoms regulering
  • Foreninger
  • Forsikring
  • Inkasso
  • Internationale retsforhold
  • Køb og salg af bolig og sommerhus
  • Lejeret
  • Opførelse af bolig
  • Planlovgivning
  • Personret (umyndiggørelse mv.)
  • Personskade
  • Produktansvar
  • Retssager
  • Rådgiveransvar
  • Skilsmisse og separation
  • Testamenter
  • Ægtepagter