Som gavegiver skal du ikke betale afgift eller skat af de gaver, du giver, uanset gavens størrelse. Men som gavemodtager kan du være forpligtiget til at betale skat eller afgift af de beløb, som du modtager. Det afhænger dels af, hvem du får gaven af og af, hvor stor gaven er.

Ægtefæller kan modtage ubegrænsede beløb afgiftsfrit. Samlevere, der ikke har boet sammen med gavegiver i 2 år, kan ikke modtage beløb afgiftsfrit, og skal derfor betale indkomstskat af beløbet.

Samlevere, der har eller har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, kan i år 2022 modtage op til kr. 69.500 afgiftsfrit. Gaveafgiften for det beløb, der overstiger kr. 69.500 er 15 %.

Børn, stedbørn, børnebørn, forældre og særbørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden barnet fyldte 15 år, og højst en af barnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med barnet, kan ligeledes i år 2022 modtage op til kr. 69.500 afgiftsfrit. Gaveafgiften for det beløb, der overstiger kr. 69.500 er 15 %.

Stedforældre og bedsteforældre kan i år 2022 modtage op til kr. 69.500 afgiftsfrit. For denne personkreds er gaveafgiften for det beløb, der overstiger kr. 69.500 dog 36,25 %.

Svigerbørn kan modtage op til kr. 24.300 afgiftsfrit. Hvis svigerbarnet er efterlevende ægtefælle efter ens afdøde barn eller stedbarn, kan svigerbarnet modtage op til kr. 69.500 afgiftsfrit. Gaveafgiften er i begge tilfælde 15 %. 

Særeje

Du skal være opmærksom på, at du kan vælge, at den gave, du har givet, skal tilhøre modtageren som særeje. Dette kaldes et tredjemandsbestemt særeje.

For at gaven skal blive særeje for modtageren er det et krav, at gavegiver, senest samtidig med at gaven gives, træffer bestemmelse om, at gaven skal være særeje.

 

Gavebrev

Der kræves ikke formelt, at hverken gavemodtager eller gavegiver opretter en særejeægtepagt, men af hensyn til at gavemodtager skal kunne bevise, at gaven er særeje, bør det noteres skriftligt. Dette gøres som oftest ved, at der oprettes et gavebrev.

Hvis man ikke har lavet en skriftlig tilkendegivelse om, at gaven skal tilhøre modtageren som særeje, vil den automatisk blive omfattet af formuefællesskabet, medmindre gavemodtager og dennes ægtefælle har oprettet en særejeægtepagt.

Hvis du ønsker, at gaven skal være særeje, skal du overveje, hvilken særejeform du ønsker, at gaven skal klassificeres under.

 

Kombinationssæreje

Langt de fleste vælger den særejeform, der kaldes kombinationssæreje.

Når en gave er omfattet af kombinationssæreje betyder det, at gaven holdes uden for delingen af fællesboet ved separation/skilsmisse. Det vil altså sige, at skal gavemodtager skilles, efter at han/hun har modtaget gaven, vil han/hun beholde gaven, uden at skulle dele den med sin ægtefælle.

Består ægteskabet mellem gavemodtager og ægtefællen, og dør gavemodtageren før sin ægtefælle, vil særejet blive til fælleseje, hvilket gør det muligt for ægtefællen at sidde i uskiftet bo.

Hvis det i stedet er gavemodtagers ægtefælle, der dør først, vil arven blive fuldstændigt særeje, hvilket betyder, at arven ikke indgår i opgørelsen af gavemodtagers ægtefælles dødsbo.