10 hurtige

1. Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, hvori du beskriver, hvem der skal have din formue, når du er gået bort.

Et testamente skal for at være gyldigt enten være oprettet som et vidnetestamente, et notartestamente eller et nødtestamente.

 

2. Skal du oprette et vidnetestamente eller et notartestamente?

Et vidnetestamente underskrives i nærværelse af vidner, der overværer og bekræfter, at du skriver under på testamentet. Der gælder en række særlige formkrav, der skal være opfyldt, for at vidnetestamentet er gyldigt.

Et notartestamente underskrives for en notar i skifteretten.

Der er mindst to årsager til, at et notartestamente klart er at foretrække:

Når du opretter et notartestamente, bliver testamentet registeret elektronisk. Det elektroniske eksemplar har samme gyldighed som originalen, og det kommer automatisk frem i forbindelse med din død. Et vidnetestamente opbevarer du typisk selv, og det bliver måske ikke fundet - eller en forkert person finder det, hvorefter det "bliver væk".

Den anden grund er, at det er langt vanskeligere at få kendt et notartestamente ugyldigt end et vidnetestamente.

 

3. Hvad er et nødtestamente?

Hvis du ikke har oprettet et testamente tidligere, og du akut kommer i en livstruende situation, er det muligt for dig at oprette et nødtestamente. Der gælder ingen formkrav til et nødtestamente, og der skal ikke være vidner til stede, når testamentet oprettes. For at nødtestamentet er gyldigt, er det alene et krav, at det skal være udtryk for din vilje, og det skal med sikkerhed være oprettet af dig.

Det er alene muligt at oprette et gyldigt nødtestamente, hvis du befinder dig i en situation, hvor du forventer, at døden er nært forestående, og det ikke har været muligt for dig, at nå at oprette et almindeligt testamente.

Overlever du nødsituationen, skal du efterfølgende oprette et vidne- eller notartestamente, for da er nødtestamentet ikke længere gældende.

 

4. Hvor meget kan man råde over, når man opretter et testamente?

Hvis du ikke efterlader dig børn eller ægtefælle, kan du råde over hele din formue. Du kan således frit bestemme, hvem der skal arve din formue. Det kunne eksempelvis være Danske Seniorer.

Hvis du har børn og/eller ægtefælle, skal dine børn og/eller din ægtefælle have deres tvangsarv. Tvangsarven udgør 25% af din formue, så du kan frit disponere over 75% af din formue.

Har du både ægtefælle og barn/børn, får ægtefællen som tvangsarv 50% af de 25%, mens barnet/børnene får den anden halvdel..

 

5. Kan man oprette testamente, når man sidder i uskiftet bo?

Har du valgt at sidde i uskiftet bo, efter at din ægtefælle er gået bort, og ønsker du nu at oprette et testamente, vil dine muligheder afhænge af, om du og din ægtefælle tidligere har oprettet et testamente sammen, og hvad der står i dette om dine muligheder for at disponere.

Selv om I ikke tidligere har oprettet et fælles testamente, kan der alligevel godt gælde visse begrænsninger i dine dispositionsmuligheder.

Testamenter er så vigtig en disposition, at man bør benytte advokatbistand. I forbindelse med oprettelse af et testamente i uskiftet bo-situationen, vil advokaten rådgive dig om muligheder og begrænsninger.

 

6. Hvad er et udvidet samlivstestamente?

Hvis I har været samlevende i 2 år, eller hvis I har fælles børn, kan I oprette et udvidet samlivstestamente. (Der gælder dog også andre betingelser).

Hvis I opretter et udvidet samlivstestamente, bliver I rent arvemæssigt stort set stillet, som var I ægtefæller med fuldstændigt særeje. Hvis I har børn, betyder det, at I med et udvidet samlivstestamente kan testere 7/8 af afdødes formue til længstlevende.

 

7. Kan du bestemme, at arven skal tilhøre dine arvinger som særeje?

Ja, i testamentet kan du bestemme, at arven skal være særeje for modtageren.

En særejebestemmelse betyder, at dit barn ikke skal dele arven efter dig i tilfælde af, at han eller hun senere skal skilles fra sin ægtefælle. Uden en særejebestemmelse indgår arven i barnets almindelige formuefællesskab med dets ægtefælle.

De fleste vælger den særejeform, der kaldes kombinationssæreje. Kombinationssæreje betyder, at arven holdes uden for delingen af fællesboet ved separation/skilsmisse. Holder ægteskabet mellem dit barn og ægtefællen, og dør dit barn før sin ægtefælle, vil særejet derimod blive til fælleseje, hvilket gør det muligt for ægtefællen at sidde i uskiftet bo. Dør din svigerdatter/svigersøn derimod før dit barn, vil arven blive fuldstændigt særeje, hvilket betyder at arven ikke indgår i opgørelsen af din svigerdatters/svigersøns dødsbo.

 

8. Hvor meget skal man betale i arveafgift (boafgift)?

Skiftende politikere og embedsm/k'er vil gerne sætte deres personlige fodaftryk. Mest derfor hedder arveafgift i dag egentlig boafgift, ligesom fællesformue nu er blevet til delingsformue

Hvor meget, der skal betales i afgift til staten, afhænger af, hvem der arver. Man deler arvinger op i 3 grupper:

  • 0 % i afgift
    • Ægtefæller
    • Velgørende foreninger
  • 15 % i afgift
    • Børn
    • Stedbørn
    • Børnebørn
    • Oldebørn osv. nedefter
    • Samlevere, man har boet sammen med i mere end 2 år
    • Fraskilte eller fraseparerede ægtefæller
    • Plejebørn
    • Forældre
  • Tillægsboafgift, 15 og 25 %
    • Alle øvrige, fx søskende


9. Kan du bestemme i testamentet, hvem der skal have dine forsikringer og pensionsordninger?

Ofte udgør pensionsopsparinger og livsforsikringer en betragtelig del af afdødes formue. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvem der får udbetalt disse midler.

Hvis du ønsker at indsætte en begunstiget på din pensions- og forsikringsordning, kan dette ikke gøres via et testamente. Du skal tage kontakt til forsikrings- og/eller pensionsselskabet og bede dem om at indsætte en begunstiget.

 

10. Hvad er et arveforskud?

Et arveforskud er et forskud på den arv, som din arving ellers ville få, når du går bort. Det betyder også, at arveforskuddet skal indgå i boopgørelsen ved din død.

Ved et arveforskud begunstiger du et eller flere børn, mens du og det/de er i live, men samtidig opnår du, at dine børn ligestilles arvemæssigt ved din død.

Du skal være opmærksom på, at der eventuelt også skal betales afgift af arveforskud.

 ----------------

Husk at reglerne er detaljerede og komplekse, og at en kort oversigt som denne på ingen måde kan træde i stedet for professionel rådgivning. Reglerne kan også have ændret sig i tiden mellem vi skrev dette, og du læste det.

Benyt dig af senioradvokat.dk's hotline, hvis du vil have sikker viden.


Modtag en e-mail, når der er nyt på siden:
Jørgen Pedersen
Advokat (H), administrerende partner
Claus Olsen
Advokat (H), partner
Gitte Nedergaard
Advokat (H), partner
David Kjær Hermansen
Advokat (L), partner
Andreas Peter Olesen
Advokat, associeret partner
Alexander Hoyer Olsen
Advokatfuldmægtig
Alexander Møller-Heuer
Advokatfuldmægtig
Jeanette Stage Pedersen
Juridisk konsulent
Sara Nielsen
Socialrådgiver, cand.soc.
Gitte Meyer
Juridisk sagsbehandler
Lotte Spangsø
Juridisk sagsbehandler
Trinh Nguyen
Juridisk sagsbehandler
Puk Jespersen
Juridisk sagsbehandler
Maja Fog Matthiasen
Juridisk sagsbehandler
Line Nørgaard Andersen
Juridisk sagsbehandler
Jonathan Larsen
Juridisk sagsbehandler
Lars Christensen
Økonomichef
Pia Bidstrup
Regnskabschef/bogholder
Mikail Özer
Advokatstuderende (stud.jur.)
Janni Føste Andersen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Victor Larsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Rasmus Fredensborg Madsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Joachim Hoyer Olsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Alvin Lee Kuiper
IT-supporter
Allan Storm Petersen
Salgschef, Sjælland
Jonas Duedahl Kristiansen
Salgschef, Fyn og den sydlige del af Jylland
Mogens Tougaard
Salgschef, Jylland Nord/Midt
Dudal Webdesign