Livrente og ratepension

Standardvilkårene i dine pensionsaftaler siger formentlig, hvem der skal have udbetalingerne efter din død, nemlig dine nærmeste pårørende. Er dette faktisk det, du ønsker?

Ønsker du, at andre end dine nærmeste pårørende skal modtage betalingerne vedrørende dine pensionsaftaler, skal du kontakte dit forsikringsselskab og få indføjet et individuelt vilkår i policerne om, hvem der i stedet skal begunstiges. Det nytter ikke at skrive noget herom i et testamente eller andre steder.

Livrente

En livrente udbetales, som navnet antyder, mens du er i live, enten i en nærmere defineret periode, eller indtil du dør. Den ophører altså senest ved din død, og derfor kommer der typisk ikke noget til udbetaling til dine nærmeste pårørende eller andre. Vilkårene sikrer dog i nogle tilfælde udbetaling i en garantiperiode, og i så fald modtager de begunstigede betaling i restperioden, hvis du dør inden garantiperiodens udløb.

Ratepension

Ratepensioner udbetales, logisk nok, i rater, og det sker over en periode på mellem 10 og 30 år. Dør du inden den aftalte periodes udløb, går betalingerne for restperioden til den eller de begunstigede.

Nærmeste pårørende

Hvis du har oprettet eller ændret din pensionsaftale den 1. januar 2008 eller senere, er dine nærmeste pårørende følgende i den anførte rækkefølge:

  • Din ægtefælle/registrerede partner.
  • Din samlever gennem mindst 2 år (dog kortere, hvis I har eller venter fælles børn).
  • Dine børn, børnebørn og oldebørn.
  • Dine arvinger iht. testamente eller arveloven.

Er din pensionsordning ældre end 1. januar 2008, betragtes din eventuelle samlever ikke automatisk som nærmeste pårørende. Han eller hun skal derfor på din foranledning indsættes som begunstiget i aftalen, hvis det er der, pengene skal lande. Det er også dig, der selv skal tage initiativet, hvis din samlever skal indsættes, fordi I endnu ikke har levet sammen i to år (og ikke har fælles barn/børn eller venter barn sammen).

Indsættelse af andre begunstigede end nærmeste pårørende

Vil du indsætte en begunstiget som modtager af betalingerne, fx din samlever, bør det ske med udtrykkelig nævnelse af hans eller hendes navn.

Risikoen herved kan være, at du glemmer at få begunstigelsen ændret, hvis I går fra hinanden. Derfor er der normalt ingen grund til at indsætte sin samlever med navns nævnelse, hvis pensionsaftalen er fra 1. januar 2008 eller senere, og hvis I har boet sammen i mindst to år (eller har eller venter barn sammen). Så hellere lade det elastiske "nærmeste pårørende" være kriteriet.


Modtag en e-mail, når der er nyt på siden:
Jørgen Pedersen
Advokat (H), administrerende partner
Claus Olsen
Advokat (H), partner
Gitte Nedergaard
Advokat (H), partner
David Kjær Hermansen
Advokat (L), partner
Andreas Peter Olesen
Advokat, associeret partner
Alexander Hoyer Olsen
Advokatfuldmægtig
Alexander Møller-Heuer
Advokatfuldmægtig
Jeanette Stage Pedersen
Juridisk konsulent
Sara Nielsen
Socialrådgiver, cand.soc.
Gitte Meyer
Juridisk sagsbehandler
Lotte Spangsø
Juridisk sagsbehandler
Trinh Nguyen
Juridisk sagsbehandler
Puk Jespersen
Juridisk sagsbehandler
Maja Fog Matthiasen
Juridisk sagsbehandler
Line Nørgaard Andersen
Juridisk sagsbehandler
Jonathan Larsen
Juridisk sagsbehandler
Lars Christensen
Økonomichef
Pia Bidstrup
Regnskabschef/bogholder
Mikail Özer
Advokatstuderende (stud.jur.)
Janni Føste Andersen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Victor Larsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Rasmus Fredensborg Madsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Joachim Hoyer Olsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Alvin Lee Kuiper
IT-supporter
Allan Storm Petersen
Salgschef, Sjælland
Jonas Duedahl Kristiansen
Salgschef, Fyn og den sydlige del af Jylland
Mogens Tougaard
Salgschef, Jylland Nord/Midt
Dudal Webdesign