Ægtepagt

Når du og din partner indgår ægteskab, får I automatisk formuefællesskab, også kaldet delingsformue, hvis I ikke foretager jer noget aktivt. Formuefællesskabet omfatter alt, hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse, og også alt hvad I erhverver i fremtiden indgår i jeres fælles formue. I tilfælde af skilsmisse deles formuen lige mellem jer.

I kan i stedet vælge at oprette en ægtepagt, som er en skriftlig kontrakt mellem dig og din ægtefælle, hvor I bestemmer, at der ikke skal gælde formuefællesskab i ægteskabet. Ægtepagten skal tinglyses.

Man kan oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Der er ikke forskel på de to i tilfælde af skilsmisse, da begge medfører, at der ikke skal ske deling af de respektive særejer. Forskellen viser sig i tilfælde af den ene ægtefælles død.

Jo større forskel der er på jeres formuer ved ægteskabets indgåelse, jo vigtigere kan det være at overveje ægtepagt, medmindre I er indstillet på, at en skilsmisse vil udjævne den økonomiske forskel mellem jer. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvis den ene ægtefælle har en større gæld eller fx ejer en virksomhed, kan det have uønskede økonomiske konsekvenser for den anden ægtefælle, når der skal deles.

En ægtepagt om fuldstændigt særeje betyder, at den samlede formue eller dele af den skal være særeje, både i tilfælde af død og skilsmisse. En ægtepagt om fuldstændigt særeje tilgodeser således pågældende ægtefælles øvrige arvinger frem for ægtefællen. Fuldstændigt særeje vælges ofte, hvis en eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold, som man ønsker at tilgodese. Det anvendes også, hvis en ægtefælle har en uoverskuelig gæld, og man ikke ønsker, at en arv i sidste ende skal tilfalde den forgældede ægtefælles kreditorer.

Hvis den ene ægtefælle ejer bestemte aktiver, som ægtefællen ikke ønsker skal indgå i formuefællesskabet, kan man begrænse særejet til at omfatte disse aktiver, fx en ejendom, en virksomhed eller en bil. Man kan fx også beslutte, at særejerne kun skal omfatte, hvad man hver for sig ejede ved ægteskabets indgåelse.

Fuldstændigt særeje medfører som anført indledningsvist, at særejeaktiverne forbliver særeje ved pågældendes død. En virkning heraf er, at  den overlevende ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo med særejemidlerne.

Ved kombinationssæreje vil afdødes værdier derimod overgå til at blive fælleseje, således at længstlevende om ønsket kan sidde i uskiftet bo. Længstlevendes særeje forbliver derimod fuldstændigt særeje.

Særejereglerne er ikke lette at overskue eller at få det bedste ud af, hvis man ikke har erfaring på området. Det er derfor stærkt tilrådeligt at rådføre jer med en advokat, der kan sammensætte ægtepagten, så den passer til netop jeres behov - og så I forstår fuldt ud, hvordan det er, I disponerer. Det kan en internetrobot ikke gøre for jer.