Hvem ejer hvad, og hvem hæfter for hvad?

Når man indgår ægteskab, indgår man som udgangspunkt samtidig i et formuefællesskab. Det betyder i grove træk, at man ved skilsmisse eller død skal dele formuen ligeligt, uanset hvor meget mere den ene part eventuelt har bragt ind i ægteskabet end den anden. Hvis man ikke ønsker formuefællesskab, kan man oprette en ægtepagt, således at der ikke skal ske ligedeling, men deles som aftalt i ægtepagten. Læs mere om ægtepagter andetsteds her på senioradvokat.dk.

Selv om I er i ægteskab, og der helt eller delvist består formuefællesskab i ægteskabet, betyder det ikke, at alt hvad I ejer, og alt hvad I har af gæld, formelt set bliver blandet sammen.

Også under ægteskabet har I hver især rådighed over jeres egen del af formuen, lige som I hver især alene hæfter for jeres egen gæld. Det kan eksempelvis tænkes, at den ene af jer ønsker at købe en bil for sine penge, og det kan pågældende gøre, uden det juridisk set kræver enighed med ægtefællen. På samme måde kan en ægtefælle vælge at sælge en bil, som ægtefællen ejer alene. Situationen er en anden, hvis man I fællesskab har købt eller fået en bil eller et andet aktiv; ejer man sammen, disponerer man sammen.

Man skal dog være opmærksom på, at ægtefællers fælles bolig ikke kan sælges uden enighed, selv om det måske kun er den ene ægtefælle, der er tinglyst ejer af ejendommen. Tilsvarende gælder for sommerhuse. Endvidere må man ikke sælge sædvanligt indbo, som begge ægtefæller benytter sig af, selv om det kun ejes af den ene.

Bortset fra enkelte særregler vedrørende skattegæld hænger hver ægtefælle alene på sin gæld. Når man indgår ægteskab, kommer man altså ikke til at hæfte for ægtefællens gæld, og ægtefællens kreditorer kan ikke foretage udlæg i den andens aktiver.

Selv om en ægtefælle som udgangspunkt råder alene over sine egne aktiver, gælder der dog visse begrænsninger. Man må ikke misbruge fællesboet ved for eksempel at give store gaver til andre end ægtefællen kort før en skilsmisse. Halvdelen af værdien af en sådan gave vil kunne kræves tilbageleveret eller erstattet af den ægtefælle, der uberettiget har givet den til tredjemand.

Ejer en ægtefælle fx en bil til en værdi af 100.000 kr., skal man huske, at nok tilhører bilen pågældende ægtefælle, som kan disponere over den og kræve at udtage den af fællesboet i forbindelse med en skilsmisse, men bilens værdi, 100.000 kr., indgår i formuefællesskabet og skal deles ligeligt.


Modtag en e-mail, når der er nyt på siden:
Jørgen Pedersen
Advokat (H), administrerende partner
Claus Olsen
Advokat (H), partner
Gitte Nedergaard
Advokat (H), partner
David Kjær Hermansen
Advokat (L), partner
Andreas Peter Olesen
Advokat, associeret partner
Alexander Hoyer Olsen
Advokatfuldmægtig
Alexander Møller-Heuer
Advokatfuldmægtig
Jeanette Stage Pedersen
Juridisk konsulent
Sara Nielsen
Socialrådgiver, cand.soc.
Gitte Meyer
Juridisk sagsbehandler
Lotte Spangsø
Juridisk sagsbehandler
Trinh Nguyen
Juridisk sagsbehandler
Puk Jespersen
Juridisk sagsbehandler
Maja Fog Matthiasen
Juridisk sagsbehandler
Line Nørgaard Andersen
Juridisk sagsbehandler
Jonathan Larsen
Juridisk sagsbehandler
Lars Christensen
Økonomichef
Pia Bidstrup
Regnskabschef/bogholder
Mikail Özer
Advokatstuderende (stud.jur.)
Janni Føste Andersen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Victor Larsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Rasmus Fredensborg Madsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Joachim Hoyer Olsen
Advokatstuderende (stud.jur.)
Alvin Lee Kuiper
IT-supporter
Allan Storm Petersen
Salgschef, Sjælland
Jonas Duedahl Kristiansen
Salgschef, Fyn og den sydlige del af Jylland
Mogens Tougaard
Salgschef, Jylland Nord/Midt
Dudal Webdesign