Skilsmisse

Statistikken

Fremskreden alder og langvarigt ægteskab er ingen garanti mod skilsmisse

Ifølge Danmarks Statistik var skilsmisseprocenten i 2021 41,8 (mellem ægtefæller af samme køn). Skilsmisserisikoen er størst i de første 10 år, men også senere er der høj risiko for, at det bliver andet end døden, som jer skiller.

I 2021 blev således 105 ægtepar skilt efter 30 års ægteskab og 28 par efter 40 år. Og det er bare tallene for præcis de to åremål; læg så dertil alle dem, der blev skilt efter 31 år, 32 år osv.

53 ægtepar blev skilt efter 50 års ægteskab eller mere.

i 2021 blev 42 kvinder på 70 år skilt, 11 på 80 år og 2 på 85 år. Disse tre tal dækker også kun præcist de anførte aldre; 71-årige, 72-årige osv. står også for deres andele.

---------------------

Et godt råd: pas specielt på om foråret - her bliver flere ægtepar skilt end om efteråret. I 2021 var forskellen på mere end 500 skilsmisser. Færrest bliver skilt om vinteren.

Separation og skilsmisse

Vil du separeres eller skilles, skal du ansøge Familieretshuset herom. Det skal foregå digitalt. Benytter du ikke advokat, og kan du ikke selv finde ud af ansøgningen, kan du få hjælp hos borgerservice, på biblioteket eller i Familieretshuset.

Kan I ikke selv blive enige, om der skal betales ægtefællebidrag, eller om hvem der skal blive boende, hvis I bor i en lejebolig, træffer Familieretshuset afgørelsen. Bodelingen har Familieretshuset intet med at gøre; den hører hjemme i skifteretten, hvis I ikke kan blive enige,

Man kan blive skilt med det samme, hvis man 1) er enige om at ville det, 2) er enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag eller ej og 3) er enige om, hvem der skal overtage en eventuel lejebolig.

Ellers skal man have været separeret i 6 måneder, inden man kan blive skilt. En separation kan man få, uanset om ægtefællen er enig heri eller ej.

Man kan dog også få skilsmisse "på stedet", hvis man fx har levet adskilt i mindst 2 år, hvis der har været tale om fysisk eller psykisk vold i ægteskabet, eller hvis der foreligger utroskab.

Husk at det, du ser her, kun er overfladen af reglerne. Der er mange flere detaljer under overfladen.

Du kan læse mere på borger.dk.

Bodeling

Det er en god idé på forhånd - mens alt er godt - at tage stilling til, hvad der skal der ske med jeres formue, hvis det skulle ende med skilsmisse.

Det gælder selvfølgelig uanset om I samlever papirløst eller er lovformeligt gift. Det følgende er kun møntet på formelt ægteskab.

Særeje

I har mulighed for at oprette en særejeægtepagt, hvor I aftaler, at alt, hvad I hver især ejer, eller nogle af jeres aktiver, skal være særeje. En ægtepagt kan omfatte alt muligt - boligen, bilen, indbo, aktier, indeståender i banken

Opløses ægteskabet, tager I hver især jeres særejeaktiver med ud. Får den ene part på den måde langt mere med ud end den anden, er der en lille mulighed for, at den uheldigst stillede part kan blive tilkendt en kontant kompensation.

Særeje kan også etableres ved at man som arv eller gave modtager aktiver, fx penge, som arveladeren eller giveren har bestemt skal være særeje for modtageren.

Formuefællesskab (delingsformue)

Har I ikke oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje, lever I i formuefællesskab - enten med det hele eller med nogle af jeres aktiver.

Selv om I som ægtefæller har fuldstændigt eller delvist formuefællesskab, ejer I under ægteskabet hver jeres aktiver og hæfter for jeres egen gæld (for skattegæld gælder dog særlige regler). "Formuefællesskab" betyder således ikke, at man får ejerskab over hinandens aktiver, men at man skal dele aktivernes værdi, når formuefællesskabet opløses ved død eller skilsmisse.

Denne deling foretages, hvis man ikke kan blive enige om andet, ved, at man værdiansætter alle aktiver og beregner, hvor stort et beløb, hver ægtefælle har krav på. Herefter kan hver af jer som udgangspunkt udtage jeres egne aktiver inden for beløbsrammen. En eventuel difference herefter udlignes så kontant eller på anden måde.

Man har ikke pligt til at følge de lovbestemte regler. Kan man blive enige, kan man aftale stort set en hvilken som helst fordeling.

Der findes en mængde detailregler på området. Det gælder fx vedrørende pensioner. For pensioner er udgangspunktet, at I hver tager jeres egne pensioner med ud, også rate- og kapitalpensioner.

Det, du læser lige nu, er blot et summarisk overblik.

Der er ikke noget krav om, at man skal benytte advokat i forbindelse med bodelingen efter en skilsmisse - men har I aktiver og/eller passiver af en vis størrelse, vil det typisk være en god idé. Det er vigtigt, at der efter skilsmissen ikke er mindste tvivl om, hvem der ejer - og hvem der skylder - hvad.

En advokat må ikke repræsentere begge parter i en skilsmisse, i princippet uanset hvor enige I er. Har den ene af jer antaget en advokat, vil det sjældent være klogt af den anden af jer at forsøge at klare skærene uden advokat.

Kan I ikke, med eller uden advokathjælp, blive enige om bodelingen, er det skifteretten, der afgør, hvordan I skal dele.

Ægtefællebidrag

Pligt og størrelse

Der findes to former for ægtefællebidrag. Ægtefællebidrag under ægteskabet og ægtefællebidrag efter separation eller skilsmisse. Ægtefællebidrag er af mange kendt som hustrubidrag, men bidraget kan tildeles til både mænd og kvinder.

Hvis I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Forsømmer den ene ægtefælle denne pligt, kan vedkommende pålægges at betale et bidrag til den anden ægtefælle. Dette kan sket, hvis der er en stor forskel i ægtefællernes indtægter. Det er Familieretshuset, som efter anmodning kan pålægge ægtefællen at betale.

Udgangspunktet er, at forsørgelsespligten mellem ægtefæller ophører i tilfælde af separation eller skilsmisse. I visse tilfælde kan den ene ægtefælle dog pålægges at betale bidrag til den andens underhold i en kortere eller længere periode.

Du bør i første omgang selv forsøge at indgå en frivillig aftale med din tidligere ægtefælle om ægtefællebidrag, så længe det er muligheder og rimelighed mere end praksis og lovregler, der er afgørende.

Aftalen bør under alle omstændigheder være klar og skriftlig - hvem betaler til hvem, hvor meget og hvor længe? Derudover er det vigtigt at tage stilling til, om og i givet fald hvordan bidragets størrelse og bidragsperiodens længde efterfølgende kan justeres, hvis jeres økonomiske forhold skulle ændre sig.

Hvis I er uenige om, hvorvidt din tidligere ægtefælle skal betale bidrag til dig, kan du søge om fastsættelse af ægtefællebidrag hos Familieretshuset, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelse.

Der gælder ikke bestemte takster for ægtefællebidrag; bidraget fastsættes individuelt ud fra de konkrete forhold. Familieretshuset beregner som udgangspunkt ægtefællebidraget til 20 % af forskellen mellem ægtefællernes indtægter. Der er dog en række undtagelser til dette, hvor bidraget fastsættes anerledes. Blandt andet gælder der en bagatelgrænse, hvis forskellen mellem ægtefællernes indkomst er lille.