Testamente

Efterlader du dig ingen arvinger, og har du ikke oprettet et testamente, tilfalder arven efter dig statskassen. Måske tænker du, at dine surt sammenskrabede midler kan gøre større nytte hos fx DANSKE SENIORER

Efterlader du dig ægtefælle og/eller børn, risikerer du uden et testamente fx at ægtefællen ikke kan blive siddende i ejerboligen, eller at dit barn må vinke farvel til halvdelen af arven efter dig, hvis barnet ender i en skilsmisse.

Der er mange gode grunde til at oprette et testamente. Med et testamente kan du bl.a.:

• sikre arven til din ægtefælle eller din samlever. Dette er især relevant, hvis I har enten fælles børn eller børn fra tidligere forhold.
• omfordele arven. Det er ikke sikkert, at dine ønsker svarer til de regler i arveloven, der ellers gælder. Det kan fx være, at du ønsker at begunstige et barnebarn eller en svigerdatter/svigersøn. 
• sikre at arven bliver særeje for dine arvinger, således at de ikke skal dele med ægtefællen ved skilsmisse.
• forebygge uenighed mellem arvinger om fordelingen af aktiver. I et testamente kan du ikke blot tage stilling til, hvor mange kroner og øre en arving skal have, men også hvem der skal have ret til hvilke af de ting, du efterlader dig.
• begunstige en velgørende forening og samtidig spare arveafgift. (Læs mere herom under emnet 30&-løsningen).

UGIFT SAMLEVENDE

Lever I sammen uden at være gift med hinanden, arver I ikke automatisk hinanden uanset hvor længe I har boet sammen, uanset om I har fælles økonomi og ejer aktiver i fællesskab, og uanset om I har fælles børn.

Der er kun en ting, der kan sikre, at I arver hinanden: et testamente. 

Efterlader I jer ikke børn, og dør en af jer, er det afdødes forældre, der arver eller, hvis de er gået bort inden, afdødes søskende. Et arveafkald fra afdødes familie bevirker ikke, at arven går til samleveren. Afdødes familie kan heller ikke uden store skattemæssige konsekvenser forære arven videre til den længstlevende af jer.

Såfremt I har børn, enten fælles børn eller særbørn, og I ikke har oprettet et testamente, er det børnene, der arver, når den ene af jer dør.

Børnene skal have deres arv udlagt kontant, dvs. at børnene fx ikke kan få arven i form af afdødes andel af jeres bolig, som I ejede i fællesskab. Vil du som længstlevende blive boende i huset, må du købe din afdøde samlevers andel af huset af dødsboet, sådan at børnene kan få deres arv kontant af boet. Hvis mindreårige børn arver mere end et vist beløb, skal arven anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, indtil barnet bliver 18 år. Dette vil være ensbetydende med, at hverken du som længstlevende eller børnene kan disponere over arven der, hvor I måske har allermest behov for den.

Igen findes der kun ét svar: testamente.

Hvis I har boet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn og i øvrigt opfylder betingelserne, er det muligt at oprette et udvidet samlivstestamente. Med et udvidet samlivstestamente kan I sikre, at længstlevende arver 7/8 af det, som falder i arv efter førstafdøde.

I testamentet vil I endvidere kunne tage stilling til, hvorledes arven skal fordeles, når længstlevende er gået bort. Dette kan være særligt relevant, hvis I har børn fra tidligere forhold. Endelig kan I fx bestemme, at børnenes arv skal være særeje, eller at arven skal båndlægges indtil børnene når en vis alder.

Ægtefæller

Såfremt I er gift med hinanden, men I ikke har børn, heller ikke særbørn, vil den af jer, der bliver længstlevende, arve alt efter førstafdøde. Dette følger automatisk af arveloven.

Arveloven har også taget stilling til, hvad der skal ske, når længstlevende dør: arven efter længstlevende deles med halvdelen til hver af jeres familier. Dette gælder uanset om længstlevendes formue er vokset eller formindsket efter førstafdødes død. Bestemmelsen gælder ifølge arveloven ikke, hvis længstlevende

• har indgået nyt ægteskab. Så vil det i stedet være den nye ægtefælle, der arver hele boet efter længstlevende.
• efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et udvidet samlevertestamente.
• efterlader sig en samlever, der har arveret iht. et udvidet samlevertestamente.. Så vil det i stedet være samleveren, der arver.
• efterlader sig børn. Så vil det i stedet være børnene, der arver hele boet efter den længstlevende

Hvis ikke I ønsker at arven efter længstlevende skal deles mellem hver af jeres familier, eller hvis i omvendt ønsker at sikre, at førstafdødes familier modtager arv, når længstlevende dør, uanset at længstlevende fx gifter sig igen, er det nødvendigt at oprette et testamente.

Har I fællesbørn eller særbørn, vil længstlevende automatisk arve halvdelen af det, der falder i arv efter førstafdøde. Den anden halvdel går til afdødes børn. Kun et testamente kan ændre herpå, og I kan hver frit testere over 75% af jeres formue. Resten er tvangsarv. Også her kan I træffe bestemmelser om særeje og båndlæggelse.

Enlig

Er du enlig, går arven efter dig som udgangspunkt til dine forældre eller, hvis de er gået bort, til dine hel- og halvsøskende. Næst i rækken er dine søskendebørn, dvs. nevøer og niecer. Har dine søskende ikke børn, eller var du enebarn, kommer turen til dine bedsteforældres børn, dvs. din moster, morbror, faster og/eller farbror. Og som den allersidste i rækken, hvis alle er væk, står statskassen og gaber sultent.

Igen: kun et testamente kan gøre en forskel. Fx til fordel for en god ven eller veninde eller måske DANSKE SENIORER.

Der kan laves mange, lange og indviklede regnestykker over, hvordan du ved hjælp af et testamente kan spare afgift. En testamente-advokat er god til sådanne regnestykker.